Pejseindsats


Hvad er en pejseindsats?

Har du allerede pejs i huset, og ønsker du en bedre varmeøkonomi, kan du med fordel vælge at få ombygget din pejs med en pejseindsats. Hermed opnår du de samme fordele, der gælder for fyring i en traditionel brændeovn. En pejseindsats udgøres af en såkaldt kassette. Denne fremstilles efter mål, så den præcis passer til det hul, der allerede er i den åbne pejs. Fra kun at udnytte 20 % af træets energi udnyttes nu op til 80 %. Således kan en pejseindsats give en betydeligt reduktion af varmeregningen.



Ydeevne

En pejseindsats svarer i varmeydelse til en almindelig brændeovn. Selvom de er forskellige, er de lige effektive, når det gælder opvarmning af en bolig. I praksis giver en fritstående brændeovn hurtigere varme fra sig end en pejseindsats. Til gengæld formår en pejseindsats at akkumulere og afgive en mere jævn varme. En brændeovn vil tilsvarende kræve, at man har meget fedtsten på ovnen for at opnå samme akkumulerende effekt som ved en pejseindsats.



En smagssag

En pejseindsats er et ideelt valg, hvis en tidligere åben pejs ønskes ombygget for at opnå en bedre varmeøkonomi. Man kan dog også vælge en pejseindsats til en ombygning eller et nybyggeri. Hvorvidt man ønsker en brændeovn, en pejs eller en pejseindsats er en smagssag, og valget bør primært træffes i forhold til indretningen af boligen samt individuel boligstil og varmebehov. Fyr & Flamme vejleder dig gerne, så du får præcis den løsning, der passer til dig.



Behovsafklaring

For at afgøre, hvorvidt det kan betale sig med en pejseindsats frem for en almindelig pejs, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket behov man ønsker dækket. Såfremt man skal opvarme et stort antal kvadratmeter, eller pejsen skal fungere som eneste opvarmning i rummet, er en pejseindsats at foretrække. Er pejsen derimod primært påtænkt som hygge- og stemningsskabende, er det ikke nødvendigvis en fordel at ombygge til en pejseindsats.



Særlige foranstaltninger

Før montering af en pejseindsats skal du sikre dig, at de rammer, som pejseindsatsen skal implementeres i overholder gældende krav. Spørg altid en fagmand til råd, før du beslutter dig for, hvilken pejseindsats du ønsker. Nogle modeller kræver særlige forhold hvad angår gulv, murværk og placering. Alt dette kan du forhøre dig om hos Fyr & Flamme.



Levering og montering

Hos Fyr & Flamme tilbyder vi både at levere og montere din nye pejseindsats. Vi anbefaler, at du tager imod denne service, idet du således opnår en lang række fordele: Du ved, at din pejseindsats er monteret af fagfolk med erfaring på området, og det betyder, at chancerne for at få en optimal løsning er meget stor. Du har et sted at klage over fejl og mangler, hvis noget alligevel går galt med monteringen af din nye pejseindsats, og endelig slipper du selv for en masse besvær og arbejde. 



Kontakt

Fyr & Flamme er en af Danmarks førende online forhandlere af brændeovne, skorstene, pejse med videre. Vi leverer og monterer i hele landet og har veluddannede fagfolk til din rådighed. Såfremt du ønsker en pejseindsats eller en af vores øvrige varer, giver vi gerne et uforpligtende tilbud. Ring eller skriv allerede i dag, vi glæder os til at høre fra dig.



 

 

Brændepavillion | Brændeskur | Brændeovne | Stålstorsten | Pejse

 

Brændeovne og pejse fra fyrogflamme

 

Sitemap